Herning Flyveskole er en såkaldt registreret facility, det vil sige en flyveteoriskole, som af Trafikstyrelsen er registreret med ret til at udføre praktisk skoleflyvning. På Herning Flyveskole underviser vi i PPL-teori til motorfly, ultralet og helikopter, dansk og engelsk PPL-radiokommunikation samt praktisk PPL(A)-skoling.

Herning Flyveskoles mål er at uddanne flyveinteresserede til en rimelig pris, hvor kvalitet og seriøsitet samtidig er i top. Et andet af flyveskolens mål er, at det skal være sjovt at tage et flyvecertifikat - at tage et flyvecertifikat er nemlig både tidskrævende og ikke helt billigt. Derfor er det vigtigt for flyveskolen, at undervisningen foregår på en inspirerende måde, så du som kursist bliver engageret og motiveret.
I Herning Flyveskole foregår undervisning og skoling, når du har tid. Det betyder fx at praktisk skoling ofte foregår aften og weekend og i ferier.

Flyveskolen underviser i:
- Teori til privatflyvercertifikat til: PPL(A)(motorfly), PPL(H)(helikopter) og UL(ultralet)
- VHF-radiokommunikation (dansk (N-BEG) og engelsk (BEG))
- Praktisk skoling (PPL(A), VFR-nat, diverse omskolinger)
Vore undervisere og instruktører er enten professionelle piloter eller piloter, som har taget en del af de erhvervsmæssige uddannelser. Såvel vore teoriundervisere som de instruktører, vi har tilknyttet det praktiske forløb, har mange års erfaring.

Du er meget velkommen til at kontakte skolen for yderligere informationer eller downloade vores brochure (klik Her.). Flyveskolen kontaktes på 28186746 eller 97142383 (også aften og week-end) eller mail til info@herningflyveskole.dk

Herunder kan du se, hvad skolen tilbyder.
Klik på det, du vil vide mere om.
    PPL(A)-, PPL(H)- og UL-teori (aftenskoleundervisning)
    Distance Learning PPL(A), PPL(H) og UL
    N-BEG radiokommunikation
    BEG radiokommunikation
    Distance Learning N-BEG- og BEG-radiokommunikation
    PPL(A) praktisk skoling
    VFR Nat
    Efter erhvervelse af PPL-certifikat

    PPL(A)-, PPL(H)- og UL-teori (aftenskoleundervisning)
    Hvert efterår, når dagene bliver korte, starter årets teorihold.
    Der undervises mandag og onsdag aften fra 19.00 til 22.00 fra starten af september til starten af december. Herefter er der prøve.
    Aftenskoleundervisningen kan kombineres med Distance Learning efter eget valg.
    Undervisningen er delt op i flg. fag:
    - Aeroplanlære og aerodynamik.
    - Love og bestemmelser og operationelle procedurer.
    - Navigation og meteorologi.
    - Menneskelig ydeevne og begrænsninger.
    Når du har bestået alle 4 fag, får du et PPL(A)(gælder også til UL) eller et PPL(H) teori-bevis.
    Når du er færdig med teoridelen, skal du have et nationalt radiokursus (N-BEG).
    Klik Her for at læse mere om PPL-teori.
    Klik Her for at læse mere om PPL-certifikat.

    Distance Learning PPL(A), PPL(H) og UL
    Distance Learning (netkursus) er tilbuddet til dig, der ikke har mulighed for at møde personligt op til undervisningen eller som bare gerne vil bruge tiden anderledes. Distance Learning tager du, når det passer dig og i det tempo, der passer dig. Distance Learning kan kombineres med aftenskoleundervisning (uden ekstraomkostninger for dig).
    PPL(A)/(UL),PPL(H) Distance Learning består af et tekstkompendium (til PPL(H) er der dog to), en antal videoer og interaktive on-line teoriprøver.
    Fagene i PPL(A)/(UL) og PPL(H) Distance Leaning er de samme som PPL(A)/(UL),PPL(H) aftenskoleundervisning, og du går til prøve sammen med aftenskoleholdet.
    Fagene er:
    - Aeroplanlære og aerodynamik.
    - Love og bestemmelser og operationelle procedurer.
    - Navigation og meteorologi.
    - Menneskelig ydeevne og begrænsninger.
    Når du er færdig med teoridelen og har bestået prøven i alle 4 fag, får du et PPL(A)(gælder også til UL) eller et PPL(H) teori-bevis. Herefter skal du have et nationalt radiokursus (N-BEG). Det tilbyder vi også som Distance Learning.
    Klik Her for at læse mere om PPL-teori.
    Klik Her for at læse mere om Distance Learning.
    Klik Her for at læse mere om PPL-certifikat.

    N-BEG radiokommunikation
    N-BEG radiokursus (nationalt radiokommunikation) afvikles flere gange årligt. Det første hold starter lige efter vinterens PPL-teoriundervisning - dva. i starten af december.
    Alle kan melde sig til, også hvis du skal have UL-certifikat eller du ”blot” skal være passager i et fly.
    Undervisningen foregår som aftenskoleundervisning, men kan kombineres med Distance Learning
    Undervisningen omfatter:
    - Radioteori
    - Fraseologi
    Undervisningen afsluttes med en prøve overfor Trafikstyrelsen. Består du prøven, får du et N-BEG-radiocertifikat.
    Klik Her for at læse mere om PPL-radiokommunikation.
    Klik Her for at læse mere om N-BEG radiocertifikat.

    BEG radiokommunikation
    BEG radiokursus (international (engelsk) radiokommunikation) er for piloter og radio-operatører, som ønsker at kommunikere på engelsk i forbindelse med flyvningen. Det er noget mere krævende end N-BEG. Det er en fordel at have N-BEG, før man påbegynder BEG-radiokommunikation.
    Undervisningen omfatter:
    - Radioteori
    - Fraseologi
    - Receptiontest
    Undervisningen foregår som aftenskoleundevisning men kan kombineres med Distance Learning
    Undervisningen afsluttes med en prøve overfor Trafikstyrelsen. Består du prøven, får du et BEG-radiocertifikat.
    Klik Her for at læse mere om PPL-radiokommunikation.

    Distance Learning N-BEG- og BEG-radiokommunikation
    Distance Learning (netkursus) er tilbuddet til dig, der ikke har mulighed for at møde personligt op til undervisningen eller som bare gerne vil bruge tiden anderledes. Distance Learning tager du, når det passer dig og i det tempo, der passer dig.
    Du kan tage både nationalt BEG-radiokommunikation og internationalt N-BEG-radiokommunikation som Distance Learning kurser. Du kan også kombineres Distance Learning med aftenskole.
    For vore Distance Learning radio-kurser gælder dog, at hvis du ønsker at blive indstillet til prøve gennem Herning Flyveskoles Reg.Fac. skal du bestå Herning Flyveskoles indstillingsprøve i receptionstest (BEG) samt have gennemgået Herning Flyveskoles fraseologi-kursus (N-BEG og BEG).
    Fagene i radiokommunikation er:
    - Teori (BEG + N-BEG)
    - Fraseologi (BEG + N-BEG)
    - Receptiontest (BEG)
    Undervisningen afsluttes med en prøve overfor Trafikstyrelsen. Består du prøven, får du et BEG- hhv. N-BEG-radiocertifikat.
    Klik Her for at læse mere om PPL-radiokommunikation.
    Klik Her for at læse mere om N-BEG radiocertifikat.
    Klik Her for at læse mere om Distance Learning.

    PPL(A) praktisk skoling
    PPL(A)-skolingen kan starte, før du er færdig med den teoretiske undervisning - ja, faktisk før du starter på teorien. Det kan være en fordel at have set tingene i praksis, så det anbefales, at du starter praktisk skoling senest, mens du går til teori. Det er optimalt at have nået min. 4 lektioner før teoriprøven.
    Der skal skoles minimum 45 timer hvoraf 25 timer skal være med instruktør og mindst 10 timer skal være soloflyvning.
    Du kan flyve på eget fly, hvis det er godkendt til PPL(A) praktisk skoling.
    Den praktiske skoling afsluttes med en praktisk prøve overfor Trafikstyrelsen. Består du den, får du et PPL(A)-bevis (privatflyvercertifikat).
    Klik Her for at læse mere om PPL(A)-skoling.
    Klik Her for at læse mere om PPL-certifikat.
    Du kan udvide dit PPL(A) certifikat med andre flycertifikater.

    VFR Nat
    Som PPL-pilot har du lov til at flyve i tusmørkeperioden, indtil solen er et vidst antal grader under horisonten.
    Dit PPL-certifikat kan imidlertid udvides til at omfatte natflyvning. Det kræver blot, at du har nogle teoritimer og lidt praktisk natskoling med en instruktør fx fra Herning Flyveskole. Undervisningen er individuel, men kan også foregå i små hold.
    Undervisning omfatter:
    - Teori VFR-nat
    - Min. 5 timers nat skoling med instruktør
    Klik Her for at læse mere om VFR-Nat.

    Efter erhvervelse af PPL(A)-certifikat
    Når du har erhvervet dit PPL(A)-certifikat, skal du holde det ved lige ved at flyve jævnligt. Derudover skal du hvert andet år have en træningstime med en flyveinstruktør, som vil tjekke din teori og din praktiske flyvning.
    Du kan udvide dit PPL(A) cetifikat til VFR-Nat (tilladelse til at flyve VFR flyvning om nattet). Se boksen herover.
    Du kan også blive omskolet til at kunne flyve mere avancerede flytyper fx EFIS, AVIDYNE eller G1000
    Herning Flyveskole klarer såvel diverse omskolinger og VFR-nat som den tilbagevendende træningstime (sidstnævnte får du i Herning Flyveskole uden beregning, hvis du er medlem af Midtjysk Flyveklub).